GÅD RÅD NÅR UHELDET ER UDE
Vi har samlet en række af tips som vi håber kan hjælpe dig.
Forsøg ikke med pletrens på tøj der skal renses, lad pletterne være og indlevér tøjet til renseriet så hurtigt som muligt, så er det nemmere for renseren at få tøjet rent.
Olie
Textiler:
Brug et affedtningsmiddel, (findes som spray eller creme - følg brugsanvisningen) eller renset benzin. Brug et godt sugende underlag. Tøjet med pletten lægges ovenpå, duppes med en klud vædet med benzin, lad tørre, påfør opvaskemiddel og vask.
De fleste olieholdige pletter går af ved kemisk rens, så du kan også vælge at lade dit renseri hjælpe dig.
Fedt
Ved vask over 60 grader, går de fleste fedtpletter af. Ved vask med lavere temperatur; brug opvaskemiddel, lad det virke i 5-6 timer og vask derefter tøjet normalt.
Ved større mængder olie, eller ved vanskelige pletter (sart tøj/farver) vil dit renseri sikkert kunne hjælpe dig.
Kaffe
Friske pletter:
Friske pletterskylles under rindende vand og gnides forsigtigt.
Ældre pletter
Ældre pletter på vaskbart tøj; dyp pletten i sødmælk kom opvaskemiddel (farveløs) på, vask derefter tøjet almindeligt.
Ved tøj, der skal renses, lad pletterne være og indlevér tøjet så hurtigt som muligt, hvis pletterne stadig er fugtige, lægges de i en plastpose sådan at pletterne ikke tørrer ind.
Cola
Textiler:
Fugt med opvaskemiddel lad det indvirke i 6-8 timer (natten over) og vask så tøjet.
Hvis det er rensetøj. Indlever det hurtigst muligt som det er til renseriet.
Blod
Friske pletter; skylles straks med koldt vand, gnides eller bankes forsigtigt til pletten er væk, derefter vaskes normalt.
Gamle pletter; læg tøjet i blød i vand tilsat enzymholdig sæbe i 1/2 time (pas på farverne). Derefter vaskes normalt.
Vi gøre opmærksom på at ovenstående råd er kun vejledende og vi tager forbehold for fejlinformationer
Kuglepen
Friske pletter:
Friske pletter dyppes i sødmælk, og vaskes efterfølgende. Hvis tøjet ikke tåler vask på mindst 60 grader kan man hælde opvaskemiddel på, vente i mindst 6 timer og derefter vaske tøjet normalt. (se isyet anvisning)
Blomsterstøv
Til vaskbart tøj:
Pletterne er meget svære at fjerne, men prøv følgende. Støvsug så meget af støvet væk som det er muligt, kom opvaskemiddel på og lad det ligge mindst i 4 timer (eller natten over) vask derefter tøjet
Neglelak
Her skal du bruge Amylacetat, hvilket du kan købe på apoteket.
Fjern pletten fra bagsiden med oliefrit neglelaksfjerner eller acetone, (kontroler først hvilken matriale stoffet er af, acetat og triacetat kan tage skade). Vask herefter normalt.
Tyggegummi
Kan stoffet komme i fryseren så gør det, ellers gøres pletten hård med en pose is (her kan de frosne ærter måske gøre gavn inden de bruges i madlavningen) bræk så meget af tyggegummiet af som muligt resten af pletten fjernes med renset benzin eller Acetone, (pas på stoffet ved brug af Acetone) opvaskemiddel på vent nogle timer og vask normalt.
Rødvin
Friske pletter skylles ud med rigeligt vand (husk pletterne skal helt væk første gang).
Gamle pletter på vaskbart tøj; kom opvaskemiddel (farveløst) på, lad det ligge natten over, vask derefter tøjet almindeligt. Man kan også vælge at smøre glycerin på pletterne, lad tøjet ligge natten over, kom opvaskemiddel på og vask tøjet almindeligt. Husk glycerin er et fedtstof, som kan være vanskeligt at vaske af ved lave temperaturer. (Se fedtpletter).
Forsøg ikke med pletrens på tøj der skal renses, lad pletterne være og indlevér tøjet til renseriet så hurtigt som muligt, så er det nemmere for renseren at få tøjet rent.
Hvis pletterne stadig er fugtige, lægges de i en plastpose så de ikke tørrer ind.